mandag den 14. september 2015

5 år og 5 uger

I dag har den stået på lægebesøg. 5 år og 5 uger. Ja altså, Anna er jo lidt mere end 5 år og 5 uger, men når forældre sådan en lille smule glemmer at prinsessen skal til 5 års undersøgelse, så er det jo nemt, at man kan slå det sammen med, at Lillesøster skal til 5 ugers undersøgelse.

Man skulle jo tro at man havde styr på sagerne, når nu det er 3. Gang man prøver det. Men ak nej, den var vist gået helt skævt for mig i dag. Jeg havde allieret mig med Karsten, da jeg regnede med at begge piger skulle vaccineres. Så han mødtes med os hos lægen, lidt i 11 som planlagt. Da vi har ventet 20-25 minutter, og klokken er 11.10 er lægesekretæren så rar at komme og sige "Du ved godt I først har tid 11.30 ik?". Hmmm, nej det vidste jeg jo åbenbart ikke lige. For i min kalender stod der kl 11. Jo tættere vi kom på 11.30, jo mere utålmodig blev Anna. Altså på den meget tålmodige måde faktisk. Hun blev lidt rastløs og spurgte jævnligt hvornår det var vores tur, men ellers prøvede hun at kigge i lidt bøger, lege med dukkehuset, snakke med Lillesøster osv.


Lillesøster var den første der blev undersøgt, og klarede den til ug. Ja det var jeg faktisk ikke i tvivl om at hun ville. Men det var så også her at det gik op for mig, at man åbenbart først bliver vaccineret når man er 3 måneder. Hmmm... Godt husket mor.

Men Lillesøster er ved at vokse sig stor. På trods af at det hedder 5 ugers undersøgelse, så bliver hun 6 uger imorgen. På de 6 uger er hun gået fra 48 cm til 56 cm, og fra 2980 g til 4100 g.
Og efter en times venten hos lægen, og en ordentlig omgang undersøgelse, så blev man altså også træt. Så der skulle en ordentlig skraber til.



Anna skulle jo gennem 5 års undersøgelse, og det første lægen bemærkede var at hun var sørme god til at snakke. For hver gang lægen spurgte om noget, svarede Anna jo i lange sætning, og kom også lige fordi det der lige faldt hende ind. Gad vide hvor hun har det fra?
Vi har været lidt bekymret for Annas syn, men det blev da heldigvis manet fuldstændig til jorden. Hun klarede synsprøven uden nogen former for udfordringer. 

På de 5 år (og 4 måneder) der er gået siden Anna kom til verden, er hun vokset fra 49 cm til 114 cm og fra 2490 g til 18,6 kg. Stor ros fra lægens side, som mente at hun faktisk ville gå hen og blive en høj pige. Gad vide hvor det skulle komme fra? Særligt de sidste to år, hvor hun har været på diæt, er der sket meget med hendes udvikling. Både hvad angår højde og vægt.

Og så skulle hun jo også stikkes. Først troede hun at det var ligesom når man skulle have taget blodprøver, men jeg forklarede hende, at det var lidt anderledes. Og hun var slet ikke skræmt af tanken, og da lægen spurgte om hun ville sidde ved far, sprang hun også lystigt op. Det var først da nålen var få cm fra hende, at hun blev lidt pjevset og prøvede at trække sig væk. Mens et gik hurtigt over, og der kom et forsigtigt av fra hende. Hurtigt var hun oven på og sagde, det gjorde faktisk slet ikke ret ondt. Og der har intet været at mærke på hende hele dagen, udover en lidt øm skulder her til aften. Hun er sørme en sej tøs.

Og mens den store og den lille klarede lægebesøg, var den mellemste seje tøs i heldagslegestue. Og mig som troede jeg skulle have min prinsesse hjem. Hun var pludselig blevet forvandlet til indianerprinsesse. 


Hun havde fået den flotteste "indianerkjole" med perler på frynserne, og flot motiv på maven.


Og i håret havde hun pandebånd med fine fjer. Er faktisk ret sikker på at de har haft en kanon dag i legestue med dagplejen.

Og til eftermiddag trodsede pigerne regnen, og gik på tur med den anden buket vi havde med hjem fra kirken igår. Ella havde nemlig besluttet at genboens dreng, Kristoffer på 14 år, skulle have hendes buket. Så Anna var så sød at følge hende derop, så Kristoffer kunne få blomsterne.
Den kom trissende hjem i regnen, og Anna sagde "Ella har sagt at vi skal hoppe i alle vandpytterne". Det var vist godt at de skulle til svømning lige efter, for så gjorde det ikke noget at de blev våde....


Jeg selv var til Piloxing mens Karsten og pigerne var til svømning. Det er super lækkert at gøre noget for sig selv, og få sig rørt. Og så er lillesøster så sød, at hun faktisk bare sover mens jeg træner. Godt opdraget pige ;)

Sov godt derude

*Signe*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar